tirsdag den 28. januar 2014

Et drys magi på en dårlig tirsdag

I dag har jeg haft lidt af en øv-dag. Bare fordi. Jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på hvorfor, men allerede fra da jeg vågnede op i morges var den gal - og nu sidder jeg her og håber lidt på, at i morgen bliver bedre. Ellers ved jeg ikke lige, hvad jeg skal gøre. Måske drikke endnu mere kaffe?

Én ting er dog sikkert - Glen Hansard gør rigtig glad på en dum dag, og så var det jo meget godt, at min papfar sad og lyttede til ham dér Glens album, mens han arbejde og jeg kom i tanke om, at det eksisterede og flygtede ned på mit værelse for at tage mine røde høretelefoner på, skrue helt op og glemme alt det trælse. Og drømme mig tilbage til hans koncert sidste november, som jeg var så heldig at opleve sammen med en af mine bedste veninder (samt mor og papfar - men mindre detalje). Virkelig en magisk aften med en kunster, der virkelig bare er indbegrebet af musik. Wow, det var vildt, fantastisk og en helt uforglemmelig aften.

Hvis I nogensinde får muligheden for at opleve Glen Hansard live - så gør det lige. Hans musik er noget af det smukkeste og der er musik for alle pengene! Koncerten varede næsten 3 timer og da han var færdig med det officielle set, bevægede han sig ned på gulvet med sit band og begyndte at spille irske folkeviser. Hvis det ikke er dedikation - så ved jeg ikke, hvad det her.

Her nogle af mine alleryndlingssange fra ham:







P.S. Ja, det er ham fra musicalfilmen Once (som jeg også elsker noget så højt!).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar