fredag den 17. januar 2014

Et indlæg, der skulle handle om, at det endelig (!) er fredag, men i stedet blev til et om mad

Burde nok skrive noget mere herinde, siden jeg jo lovede jer, at det hele ville blive meget bedre, når jeg skiftede blog. Well, sagen er... jeg er ikke rigtig i humør til at blogge. Eller lave som helst, hvis jeg skal være helt ærlig. Ugen har været mærkelig, jeg har været igennem hele følelsesregistret og set alt for meget The Great British Bake-Off - bare for ikke at tænke på noget, I ved... og dér fungerer programmet faktisk ret godt! Intet bedre end at vide, at man bare skal se på dem lave lækre sager i stedet for selv at gøre arbejdet. Men det ville nu ellers heller ikke være helt dårligt - kunne godt spise noget kage...hvilket jeg nok ikke rigtig må.

Sidste sommer "udfordrede" min mor og jeg hinanden til at spise efter LCHF-princippet (Low Carb, High Fat) i én måned og det var faktisk ret sjovt. Vi købte en kogebog, snakkede om alt for meget mad og havde det godt. Det blev dog lidt besværligt tilsidst pga. skolestart og det hele blev lidt glemt, efter måneden var gået.



Men nu er vi tilbage på hesten igen! Eller - jeg er i hvert fald. Jeg har måske indset (ja, suk), at jeg har spist lidt for mange plader marabou og alt for meget kage, is og slik i ferien. Det tror jeg, vi alle sammen ved ikke er særligt sundt! Så nu prøver jeg ikke at spise kulhydrater i en måned igen og så ser vi, hvordan det går. Indtil videre har jeg bagt pandekager, kerne"brød" og gulerods"boller" og er faktisk ret overrasket over mig selv - så meget plejer jeg aldrig at stå i et køkken! Og så, selvfølgelig, at jeg rent faktisk kan lave noget, der smager godt. Wauw! Dét er store sager. Måske det også er meget godt at få trænet mine evner i et køkken - for jeg kan jo ikke altid servere pasta med tomatsovs, pandekager og røræg for folk, hvis der nu skulle være nogle, der havde lyst til at besøge mig en dag, vel? (Men det smager også bare godt!)

Så ja ... man kan vel godt sige, at jeg også er med på den dér januarkur. Og så alligevel ikke helt - det er ikke på grund af vægten, men mere dét, at jeg spiser alt for mange underlige usunde ting og bruger alt for mange penge på dem! Dét skal jeg lade være med - så jeg håber lidt, at det her kan få mig til at tænke lidt mere over det hele. Selvom jeg ikke har brug for at tænke så meget over alt i hele hele verden.

Well, det er i hvert fald en start.

1 kommentar:

  1. Lyder fornuftigt! Og du måtte gerne komme og bage alt det lækre dér for mig! Lyder virkelig godt. :) Jeg begyndte også at eksperimentere med mad og bagning i det første halve år af mit sabbatår, og det Er altså bare hyggeligt! Og lækkert! :) PS: Er begyndt at se How I Met Your Mother. Det er altså også god distrahering fra virkeligheden og perfekt til et tiltrængt grin i ny og næ. :)

    SvarSlet