torsdag den 13. februar 2014

Dengang hvor jeg var med i en musical

Åh ja - det var tider. Det var dengang i mit første år i gymnasiet, hvor jeg ikke rigtig lavede så meget og tænkte hey, det kunne da være sjovt at være med i koret til skolens musical! Så på trods af, at jeg ikke er særlig god til at synge, så var jeg med i dét. Og blev (underligt nok) ikke smidt ud. Store sager - men også et virkelig godt minde (så gør det ikke noget, at jeg ikke kom med i koret året efter - de havde bestemt, man skulle aflægge auditions... ad)! Vi spillede en fortolkning/oversættelse af Broadway-musicalen Spring Awakening, som er blevet til én af mine all-time-yndlings-musicals (ja, jeg har mange), så det var ret så fedt at få lov til at stå dér og synge sine yndlingssange! Bilder mig selv ind, at det lød ret godt ... men who knows ...

Jeg ved godt, at det ikke er mandag og jeg i princippet ikke burde skrive om musicals (okay - det burde jeg faktisk! Hvornår bør man IKKE skrive om musicals!?), men tænkte lige, at jeg altså blev nødt til at dele nogle af mine yndlingssange derfra:


Ah - så smukt det hele er! Og hvis stemmerne lyder bekendte, så kan det fortælles, at det er Glee's Lea Michele, der spiller én af hovederollerne - og Jonathan Groff (der jo også har været med i Glee), der spiller den anden hovedrolle. Og måske det også var lidt derfor, at jeg egentlig først blev rigtig interesseret i musicalen.

Spring Awakening (der er baseret på et teaterstykke af Frank Wedekind) foregår i 1800-tallets Tyskland og handler om en flok unge mennesker og alt hvad man går og kæmper med i dén alder. Selvom det er lang tid siden, så er historien egentlig stadig relevant den dag i dag og er helt sikkert en grund til, at musicalen blev så populær! Udover de catchy sange, selvfølgelig.

Nå, men hvorfor blev begyndte jeg at snakke om alt det her? Jeg skal ind og se min skolens musical i aften - og glæder mig lidt. Selvom det er også er lidt vemodigt. Det er jo allersidste gang, jeg skal se ind og se skolemusical som elev (ja - er allerede begyndt at se det hele som "den sidste ting"), men forhåbentligt er det vildt godt. Og den bedste nogensinde! (Udover dengang jeg var med i koret, selvfølgelig.)

2 kommentarer:

  1. Ja! Hvornååår kommer Spring Awakening til DK (eller et eller andet sted i nærheden i det mindste), det er alt, jeg vil vide! Også en af mine favoritter altså! <3 :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved, at den faktisk lige har været opført i Odense ... Men kunne desværre ikke se den :( Øv. Håber den en dag kommer til et sted, der er lidt tættere på (og som er lidt mere prof end gymnasieforestillinger) :P

      Slet