onsdag den 12. februar 2014

Og solen dukkede atter op

December er en måned, der er hadet af mange gymnasieelever på 3. år - også mig ja... Hvorfor? Fordi man skriver SRP, er mega stresset og ikke føler, man kan leve op til det pres, der ligger på ens skuldre. Og har man nu også valgt det rigtige emne!? 


Sådan her så jeg ud de fleste dage - jeg havde om depressioner og analyserede The Bell Jar af Sylvia Plath; en ret så god bog, som jeg også har anmeldt herinde. Men selvom jeg godt kunne lide at skrive i psykologi og engelsk - så havde jeg stadig ikke rigtig nogen fornemmelse af, hvad det hele skulle munde ud i.


De sidste dage så jeg sådan her ud - levede i min studietrøje og varme halstørklæde og prøvede at forsøde tilværelsen med kaffe (når jeg ikke lavede alt mulig andet end at skrive opgave. Overspringshandlinger, dem var der mange af!). Jeg var vist lidt opgivende ... men det er der intet at sige til, når man har brugt over en uge på at sidde og læse om depressioner og deprimerede mennesker. Det sætter sine spor! Si'r det ba'r!


Og så afleverede jeg. Eller - det her billede er fra aftenen/natten inden afleveringsdagen, hvor min mor var sød og blev oppe med mig for at læse det hele igennem. Spændende ikke? Og nej, jeg aner ikke hvorfor de to sidste billeder er i sort og hvid ... men vi kunne godt sige, det er et forsøg på at illustrere, hvor trist jeg egentlig blev som dagene afløste hinanden og afleveringsfristen kom tættere på. Eller den følelse af, at nu kunne jeg ikke gøre det om, som dukkede op, da jeg afleverede den endelig opgave på skolens kontor. 

Nu tænker I sikkert - er det ikke lidt sent at skrive om SRP, når det var i december, Rebecca?
- Jo, det er det vel, men jeg har fået min karakter i dag! Normalt går jeg ikke ind for at skrive karakterer på min blog (fordi ... well, det virker bare lidt facebook-agtigt? I ved - der hvor alle skriver, at de har fået dét i dit og dat og får et par halvhjertede "tillykke"-beskeder tilbage), men nu er det altså en undtagelse. For jeg er så glad, så glad og den dér dårlige dag i går er totalt glemt. Jeg fik 12!!! Og så kom solen tilbage til mig og den dér knugende fornemmelse, jeg har haft i maven siden december er totalt væk og er blevet erstattet af selvkøbt fejrings-chokolade! Så er der da noget i livet, jeg gør rigtigt.

Og nu kan jeg trygt fortælle, at The Bell Jar er en af mine yndlingsklassikere - måske rent faktisk bare yndlingen - uden at jinxe det.

3 kommentarer:

  1. Du glemte at nævne, at du rystede sygt meget! xD

    SvarSlet
  2. arhmen beccis, tillykke altså! P.s. tager du tit billeder af dig selv via webcam? :D (jeg elsker det)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, tak tak :D og ja - jeg ved ikke hvorfor... men se, nu fik jeg endelig brug for nogle af dem!

      Slet