torsdag den 6. marts 2014

Eleanor & Park af Rainbow Rowell

Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert – og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle. Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park.

En gang i september satte jeg mig ned for at læse Eleanor & Park - men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skete. For pludselig, halvvejs i bogen, gik jeg død og mistede lidt interessen - og det var først for et par dage siden, at jeg tog mig sammen til at læse den færdig. Og hvor jeg fortryder, jeg ikke gjorde det noget før.

Historien om Eleanor og Park er først og fremmest sød. Som i rigtig-rigtig-sød og var-det-muligt-at-kramme-bogen-så-ville-jeg-gøre-det-sød. Den handler om den første forelskelse og den er skildret noget så fint helt fra første møde af, og som læser kan man ikke andet end at sidde og smile. For man forstår, hvad Eleanor og Park føler og kan sætte sig i deres sted. Det er lidt universelt jo. Eleanor & Park er en bog, der derudover også handler om, hvordan to forskellige hjem og to forskellige måder at vokse op på - og hvordan de hver især bryder ud af den boks, de føler, de er sat i, hvilket var en ting, jeg også ret godt kunne lide ved den; Eleanor & Parks (naturlige) udvikling fra start til slut, som de lærer hinanden - og ikke mindst sig selv - bedre at kende.

Jeg kunne rigtig godt lide bogen - den var, som nævnt før, enormt sød og ikke mindst troværdig. Den skildrer deres forhold på en realistisk både, som man ikke kan andet end at holde af. Derfor gjorde det også lidt ondt, at jeg faktisk ikke kunne lide slutningen. For mig virkede den ... halvfærdig. Malplaceret. Den virkede i hvert fald ikke for mig, og det går mig lidt på - for hvorfor slutte sådan en dejlig bog på sådan en måde? Det kan jeg ikke lade være med at undre mig over. Det ændrer dog ikke på, at det var en bog, jeg er ret glad for, jeg har fået læst!

Eleanor & Park (DA: Eleanor og Park) af Rainbow Rowell, 336 sider, St. Martins Press (2013). 

4 kommentarer:

  1. Så fik du den også anmeldt... ;D

    Men ja! Jeg er helt enig med dig. Den er så sød og krammelig (det er det sødeste i verden når de deler tegneserier i bussen!), lige indtil de sidste 50 (?) sider, hvor det hele vender på en tallerken, og nærmest får gyser-undertoner :s .. Det irriterer mig lidt at historien mister dens hjerte og netop bliver forhastet. For man er efterladt med en lidt 'bleeehh'-fornemmelse, selvom det meste af bogen egentligt er smadderfin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Er jeg en ægte bogblogger nu? ;)

      Det er virkelig synd, for den var bare så sød!

      Slet
  2. DU SKAL LÆSE FANGIRL!! Det er SÅ meget dig! Jeg ved det bare. Den er bedre end Eleanor & Park, og jeg tror du ville kunne relate helt vildt! :D Hermed en anbefaling.

    SvarSlet
    Svar
    1. haha - jeg skal se, hvad jeg kan gøre! :D Man har vel altid en smule fangirl i sig ;) Tak!

      Slet