søndag den 30. marts 2014

En tur i Operaen

I forgårs var jeg i Operaen. Der blev ikke sunget om Arabiens nætter, danset til musicalsang og jeg blev ikke underholdt af en blå lampeånd, som sidst jeg var der, hvor jeg var inde og se Aladdin. Nej, denne gang var det virkelig opera. Og det var faktisk en god oplevelse - og generelt bare en god dag i selskab med min allersødeste veninde Sofie, som havde købt billetter og inviteret i anledning af min fødselsdag i starten af marts.

Billede af Photography by OKM*
Jeg kan altså virkelig, virkelig godt lide Operaen (og nej, ikke kun på grund af den flotteste solnedgang, der oplyste det hele i lyserødt, da vi kom derhen) - synes det er sådan en flot bygning, og jeg er ret vild med at sådan én stor bygning kun er dedikeret til én ting: At underholde og samle folk. Jo, det er alle andre teatre vel egentlig også, men operaen er bare stor - der er plads til hele 1500 mennesker og alligevel så føler man bare ikke, at man sidder så mange; det er ret intimt uden at være det. Svært at forklare. Jeg elsker bare at være der i hvert fald!

Og vi fik set opera en masse - nærmere betegnet stykket Le Grand Macabre af György Ligeti, der eftersigende skulle være et stykke for nybegyndere, når det gælder sådan noget. Altså, nu har jeg ikke så meget forstand på opera - tror kun jeg har set to foruden det her - så jeg kan ikke sige, om det skulle være sandt eller ej... Men det var i hvert fald ret interessant! Historien var dog ret kryptisk og jeg er sikker på, der var vildt meget symbolik i det hele - men sådan, ret groft, er jeg også ret sikker på, det handlede om døden, dommedag og hvordan man vælger at leve sit liv. Hvilket jo kun er gode sager!

Den var virkelig flot opsat, og jeg var ret fascineret af, hvordan de valgte at bruge tegneserie-elementer i opsætningen; der var tankebobler og hvide rammer, der fungerede som små "vinduer"/"scener" til noget, der skete samtidig med det, der skete på scenen. Lidt svært at forklare, men ideen var rigtig god og det var nok egentlig mest scenografien, jeg var sådan virkelig-virkelig glad for, for hvis jeg skal være helt ærlig, ikke? Så tror jeg aldrig rigtig at opera bliver min ting; jo, jeg synes det er vildt fascinerende, at man kan synge, som operasangere gør og synes altid, der bliver gjort så meget ud af det hele! Hatten af for dét. Til gengæld går historien bare for langsomt, når en linje bliver sunget tre gange og hver gang varer et halvt år (eller I ved...) og jeg ved ikke hvorfor, men jeg ender med at sidde og blive lidt utålmodig; for jeg vil jo gerne vide hvad der sker nu! Der mangler lidt mere tempo i det på en eller anden måde. :)


Alt i alt var det dog en god oplevelse, som jeg er glad for at have fået - for det var virkelig flot og helt sikkert også ret eksperimenterende af en opera at være. Og så havde jeg jo egentlig bare en virkelig god dag, der startede med cafe-besøg, indeholdte masser af grin og sluttede med fest og farver og sodavand med alt for meget vodka. Lige som jeg kan lide det (- undtagen det sidste, det kan ikke anbefales. I hvert fald ikke i dét blandingsforhold). <3

*Lidt sjovt - en mand rendte rundt og tog billeder - og åbenbart også af os. Sjovt hvor hurtigt man egentlig kan reagere og posere, når der er en, der pludselig siger "hey!" og har kameraet rettet mod en. I hvert fald fik jeg stukket et visitkort i hånden - og så fandt jeg det her billede af os. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar