søndag den 2. marts 2014

November

Okay, titlen på det her indlæg er lidt misvisende... For det er slet ikke november lige nu! Det er rent faktisk den anden dag i marts og der er 8 dage til min fødselsdag. Tal lige om, hvor spændt jeg er - jeg elsker at have fødselsdag. Ikke nok med, at jeg bliver ét år ældre - okay, det er faktisk ret skræmmende, for næste år bliver jeg 20!? - så får jeg også gaver (det eneste tidspunkt, jeg kan lide at få gaver på - synes altid julen bliver lidt bleh med gaveræs og det hele) og er sammen med min familie. Dét er hyggeligt. På ens fødselsdag er der bare en helt bestemt stemning, som overhovedet ikke findes på nogle andre dage!

Anyway, nok om marts og fødselsdage (er sikker på, jeg nok kommer til at skrive meget mere om det) - jeg ville lige give jer en søndagssang, som jeg i hvert fald sidder og lytter til lige nu, mens jeg (igen) overvejer, om jeg burde begynde på de dér afleveringer. Jeg ved, jeg i løbet af næste uge kommer til at hade mig selv for ikke at have gjort det - men omvendt, weekenden er jo til for, at man skal slappe af og hvile hovedet!



November af Gabrielle Aplin! Jeg kan ikke huske, hvordan jeg fandt hende - eller hvordan hun fandt vej ind på min iPhone for den sags skyld, men hver gang én af hendes sange er dukket op, når jeg har hørt musik på shuffle - så kunne jeg slet ikke få mig selv til at klikke videre. Hun har en rigtig fin stemme og især den her sang er jeg ret glad for. Den er vildt hyggeligt og tænker den også kunne være et ideelt soundtrack til en gråvejrsdag, hvor regnen trommer på ruden og man drikker te og læser en god bog. Det kan også varmt anbefales at lytte til Human og Please Don't Say You Love Me.

Apropos bøger: Jeg har faktisk læst hele 5 bøger indtil videre i 2014! Det forstår jeg slet ikke, at jeg har!? Men åbenbart... Måske 2014 rent faktisk bliver mit år - også selvom jeg i starten tvivlede ret meget på det?? Nu må vi se. Ha' en dejlig søndag. Her dufter af fastelavnsboller. :)

2 kommentarer:

  1. Woooup!! Jeg tror 2014 bliver et godt bogår for dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Let's hope! Det er i hvert fald en god start! :D

      Slet