fredag den 4. april 2014

It ain't that bad


I dag har jeg iført mig min nye kandidat til verdens rareste trøje, som jeg købte for nogle uger siden. Den er grå, den er ret basis og lige som den skal være - jeg elsker den og har længe ønsket mig noget ala den... I ved, igen sådan et alternativ til den dér studietrøje, som jeg knuselsker, men ikke kan have på 24/7 - for det ville være ulækkert. 

Dagen i dag er blevet brugt i selskab med én af mine søde veninder. Vi har, som nævnt før, skrevet AT sammen hele ugen og i dag var ingen undtagelse! Altså bortset fra, at den kun lige skulle rettes og så afleveres inden vi skyndte os tilbage til vores computere og nervøst ventede på billetsalget til Ed Sheerans koncert i Falconer salen til november startede - og efter en del neglebidning og "what if..."s så lykkedes det rent faktisk! Jeg har ingen idé om hvilket nummer, vi var i køen eller hvor lang tid, der gik - for det føltes for en evighed - men vi fik billetter! Det er så vildt og blev så meget fejret med kaffe og god musik hele dagen i form af Ed Sheeran, radio og P3 guld om aftenen (jeg vil være MØ i mit næste liv!). Samtidig kom vi (jeg) til at tænke på, at det faktisk er lidt sjovt, at vi skal se Ed Sheeran sammen, når det faktisk lidt var ham, der startede vores venskab. Eller - det var det egentlig ikke, men hans musik har fulgt os siden 1.g, hvor vi lige var blevet veninder og nu tre år senere, hvor vi afslutter 3.g, skal vi se ham live sammen. Nostalgisk, men også ret fedt og hyggeligt og den bedste måde at afslutte det hele på - også selvom det først er til november. Måske man burde begynde at tælle dage?

Min alleryndlingssang med ham er hans Give Me Love, som jeg har hørt alt for mange gange og aldrig nogensinde bliver træt af - den er så fantastisk og så rar, at jeg aldrig kan få mig selv til at stoppe efter én afspilning. Den skal altid have én mere og én mere og én mere.
Så for at fejre, at jeg har afleveret min sidste store opgave i 3.g (say whaaaaat) og livet ikke er så tosset (også selvom det nogengange føles som om, at alt går imod en), så får I den lige her:



2 kommentarer:

  1. Jeg har jo efterhånden fundet ud af du er glad for Edd Sheeran igennem dine blogs :)
    Faldt selv over dette remix af et af hans numre, som jeg er helt vild med. Synes du skal tage et lyt til det ^_^
    https://soundcloud.com/kygo/ed-sheeran-i-see-fire-kygo

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg EEEEELSKER det remix! Det er min go-to lektie-sang, når jeg har brug for at koncentrere mig om mine afleveringer - det er så sindssygt godt, rart og helt igennem fantastisk! Er glad for andre også er helt vilde med det! :D Og tak fordi du ville dele! Det var sødt af dig! <3

      Slet