mandag den 12. maj 2014

En ret så god mandag, hvis jeg selv skal sige det



- Og det skal jeg, naturligvis. Også selvom dagen ikke startede vildt godt - sov pænt meget over mig (til gengæld fik jeg en dejlig masse søvn! Og gik glip af mediefag) og blev nødt til at få min mor til at køre mig i skole, så jeg kunne nå at komme til engelsktimen, hvor vi skulle have prøve. Og som om det ikke var nok, så regnede det også ret meget (men intet imod hvor meget det senere regnede!!) - øv.

Det var også pænt meget øv, da jeg indså, at det nok ikke ville stoppe inden, jeg skulle til køreprøve senere på dagen. For sådan én skulle jeg til. Heldigvis styrtregnede det mega-over-meget, da jeg kørte rundt med min kørerlærer og så stoppede det mirakuløst, da jeg rullede ind på politistationen, parkerede bilen og ventede på, den sagkyndige kom og vi skulle ud og køre en tur. Og så regnede det lidt mere - men ikke så meget som før, og det gjorde egentlig ikke noget. FOR JEG BESTOD. JEG BESTOD MIN KØREPRØVE. Det er lidt vildt og jeg kan ikke rigtig forstå, at jeg nu rent faktisk godt må køre i bil, uden der sidder en ved siden af mig og er klar til at hamre bremsen i, hvis jeg nu kører rigtig-rigtig råddent. Det er lidt skræmmende, men også ret befriende! Nu er jeg endelig færdig med at tage det kort og skal ikke bruge mere tid, flere penge eller søvnløse nætter på det; nu kan jeg bare suse rundt. Eller, I ved... når jeg lige har vænnet mig til at køre i min mors bil - var ude og køre her til aften. Altså, det var ikke fordi, jeg ikke kunne køre bil; det var bare lidt underligt. Lidt ligesom ikke at cykle på sin egen cykel. Det hjalp så heller ikke rigtig, at hele min familie sad i bilen... Men nok om det. Jeg har fået kørekort! Og jeg er glad! Og anden gang ér lykkens gang! Basta.

Så jeps - ét styks god mandag lige dér! Som prikken over i'et sidder jeg desuden og drikker verdens bedste kop kaffe, mens jeg lytter til Phantom of the Opera. Juuuhu! Dét gør endnu mere glad.

Håber I også har haft en dejlig dag trods regnvejr en masse!

8 kommentarer:

  1. Juhuuuu, tillykke med kørekortet!!! Hvor er det bare godt gået! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Mathilde - du er sød! :D

      Slet
  2. Kæmpe tillykke og hurra for kørekortet! Det er sådan en lettelse at lægge alle de tunge køretimer bag sig. (Jeg dumpede 4 gange, ahem. Var ved at dø over køretimer til sidst) Det er som en byrde, der falder af på en eller anden måde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Rikke! OM det er - det er helt vildt. Følelsen af, at jeg skal huske, at jeg skal ud og køre og gemme penge til kørekort sidder stadig i mig; skal lige vænne mig til det, men nøj, dét er rart! Og lidt skræmmende... :P

      Slet
  3. Endnu en gang mega tillykke! :D Ya' go girl. 8D

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er søøøød! Taaak! :D

      Slet
  4. Dejligt tillykke med bestået køreprøve. Jeg bestod selv min teoriprøve i fredags, så nu venter jeg på hvornår jeg skal til køreprøve (beder i mellemtiden på at regnen er daffet af til den tid). :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - og i lige måde! Jeg krydser fingre for, at regnen stopper... var også ret nervøs for at skulle ud i det. Heldigvis klarede det op! :)

      Slet