lørdag den 24. maj 2014

Fra bog til musical

Jeg ved ikke med jer, men lige pludselig hober de dér boganmeldelser sig bare op. Der er alt for mange bøger, der pludselig skal anmeldes og så kan man ikke rigtig overskue det. Egentlig er det vel en positiv ting; især for sådan én som mig, som hele sidste år (og også dette år vel sagtens) har gået og været lidt trist over den sølle mængde af læste bøger, der egentlig blev læst.

Jeg synes dog, det er trist, hvis bøgerne, jeg trods alt har brugt en rum tid på at læse, går i glemmebogen, så jeg tænkte, jeg kunne lave sådan en samlet anmeldelse af dem - og så er det jo meget heldigt at tre af bøger, jeg ikke har fået anmeldt, rent faktisk er bøger, der senere er blevet lavet til musicals. Så er der ligesom lidt styr på det hele.


Wicked af Gregory Maguire har jeg været igang med i hundredevis af år. Eller - det føltes det i hvert fald som! Jeg begyndte på den engang i 2012, men fik endelig sat mig ordentlig til rette og læst den færdig i påskeferien, hvor solen skinnede, jeg drak kaffe og nød livet uden at tænke på skole. Og det var slet ikke fordi, at Wicked var en dårlig bog; den var faktisk overraskende godt! Altså, når man først kom ordentligt ind i den - det vil sige omkring 200 sider og handlingen tog fat, for ellers indrømmer jeg gerne, at den var lidt intetsigende.
Bogen er en forhistorie til The Wonderful Wizard of Oz (I ved - den dér om Dorothy og hjemmet, der er ikke er andre som) og Maguire giver sit bud på, hvorfor at den onde heks fra vest rent faktisk blev ond. Elphaba, som hun hedder i bogen (fun fact: Elphaba er sammensat af dele fra forfatteren til The Wizard of Oz's navn, L. Frank Baum - El-F(ph)a-Ba) og hendes "wickedness" er måske egentlig bare et produkt af samfundet.
Maguire slipper egentlig meget godt fra det hele med sin enormt detaljerede verden, man ikke kan lade være med at blive imponeret af og pludselig selv føler, man lever i. Desværre drukner bogen også ret tit i alt for meget filosoferen og snak om politik i landet Oz, der egentlig ikke er videre interessant, når jeg helst bare vil vide, hvad der sker med personerne.
Alt i alt - en fin bog, hvis man har tid til fordybelse, men forventer man noget ala musicalen, så skal man lige skrue forventningerne ned. Der er alt for lidt sang i (haha!) og forbindelserne mellem personerne er lidt anderledes. Jeg ved ikke om det er sødt, at sige, men altså - musicalen har måske nok gjort historien en tjeneste og simplificeret den, for til tider føles bogen altså lidt rodet.

The Wizard of Oz af L. Frank Baum begyndte jeg på straks efter, jeg havde færdiggjort Wicked - bare fordi jeg ikke kunne sige farvel til universet. Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har set filmen, så jeg kendte ikke historien helt vildt godt - men det kan jeg sige, at jeg gør nu! Nu kan jeg endelig snakke med! For historien om Dorothy, der pludselig flyver fra Kansas til Oz i et hus på grund af en tornado og prøver på at finde hjem ved at følge den gule vej - den bør man jo kende.
Historien er rigtig sød, let forståelig og har hjertet på det rette sted. Der er ikke så meget dér. Man kan godt mærke, det er en historie, der er skrevet til børn, men samtidig indeholder den også vigtige temaer og pointer, som man helt sikkert også kan lære fra. Uanset alder. Og det er helt sikkert det, der har gjort, at det er en historie så mange folk kender - og der bliver ved og ved og ved med at dukke nye film- og musicaladaptioner op af den hele tiden! Og folk skriver forhistorier til den, for den sags skyld, apropos Wicked! ;)

The Bridges of Madison County af Robert James Waller er godt nok ikke en bog, der har nogen som helst relation til Oz-universet, men er dog også en bog, der er blevet lavet til musical (og også en film - hvis der er nogle, der kender dén). Den handler kort sagt om en bondekone, Francesca, der pludselig møder ham her fotograf-gutten, mens hendes mand er ude og rejse med deres børn. Sød kemi opstår mellem dem, men hov - hun er jo gift!
Lyder det mega cheesy og pladderomantisk? Well, det er det også og jeg kan ikke finde ud af, om jeg egentlig syntes den var god eller ej. Jeg læste den færdig på kort tid, ja, men egentlig så sad jeg mest bare og rystede på hovedet af karaktererne og deres handlinger - det var som om de bare var tomme skaller, der pludselig på underlige tidspunkter fik proppet en masse følelser ind i sig, de havde brug for at sige og udtrykke. Det var meget underligt - og det samme kan siges om skrivestilen. Jeg fandt aldrig rigtig ud af, om det egentlig var rigtige personer eller ej.... tror i hvert fald gerne, at Robert James Waller ville have læseren til at tro det. Men omvendt, hvem skriver og efterlader overhovedet sådan et brev til sine børn, som Francesca gør, med detaljerede beskrivelser af sin affære? Hmm...
Efter at have lyttet til soundtracket til musicalen er jeg ret sikker på, at musicalen er meget bedre end bogen - mest fordi, man så slipper for de underlige sætninger og passager og i stedet får violiner, baggrundshistorier og en musikalsk rutsjebanetur, modsat bogen, hvor man sidder tilbage med en flad følelse. Trist, at musicalen netop er lukket på Broadway :(

Ingen kommentarer:

Send en kommentar