torsdag den 14. august 2014

Det dér når man ikke kan finde en sang

Sidste sommer mens jeg læste op til både old- og religionseksamen, brugte jeg mange af mine nætter på at høre radio samtidig. Der er et eller andet over at sidde midt om natten med kun en radio til at afbryde stilheden - det er som om, man megt bedre kan koncentrere sig. Og nå ja, så kan jeg også meget godt lide, at jeg ikke selv behøver at vælge, hvilke sange, der bliver spillet, samt den dér glæde, der fylder en, når en af ens yndlingssange bliver spillet (skruer altid lidt ekstra op, hver gang de spiller Sigur Rós Hoppipolla).

Der var særligt én sang, der gik igen alle de sene aftener, hvor jeg sad og lyttede til radio og hver gang de spillede den, kunne jeg ikke lade være med at tænke, hvor god den egentlig var. Af en eller anden underlig grund fandt jeg dog aldrig ud af, hvad den hed, og hver gang jeg skulle nynne den til folk, når jeg udtrykte min frustration over dens ukendthed... ja, så kunne jeg jo ikke huske melodien.

Men så skete der et mirakel i går morges, hvor min radio vækkede mig (har sat den til at ringe klokken ni hver morgen - ret optimistisk, hvis man kender mig) - de spillede min sang. Altså den, jeg ikke kunne huske, hvad hed! OG! Det bedste af det hele var, at min radio rent faktisk fortalte mig navnet på den. Søvndrukken fik jeg, fyldt med tastefejl (det er svært at ramme tasterne, når man lige er vågnet) skrevet navnet ned på min telefon og så faldt jeg i søvn igen lykkelig over, at jeg, når jeg engang vågnede igen, kunne lytte til den på repeat forevigt.

Det er lidt mig i nøddeskal, men jeg kom selvfølgelig først i tanke om, at jeg havde skrevet navnet ned på sangen her til aften, da jeg kiggede mine noter igennem. Til gengæld reddede lige dén note min dag ret meget, der har været en blanding af noget torsdags blues (ja - der findes ikke kun monday blues) og bare... ja, jeg ved det faktisk ikke. Men her er sangen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar