søndag den 31. august 2014

Så meget mere mig


Så skete det - jeg har endelig fået noget op at hænge over min seng på mit værelse. Det manglede også bare efter at have flyttet for godt og vel tre måneder siden, men af en eller anden grund, kunne jeg ikke rigtig bestemme mig for, hvad der skulle ske på den hvide væg og da jeg så endelig fandt ud af, at jeg ville have en opslagstavle og vi fik købt ting til den. Well, så skete der bare så meget andet.

Men nu hænger den der og gør glad med alle mine yndlingsting - musicalbilletter, yndlingsmennesker, søde kort (ja, dét med Dronning Elisabeth er et postkort fra en veninde) og et billede af min mor og jeg, jeg fandt, da jeg kiggede nogle gamle billeder igennem (jeg ser så dejlig tyk ud). Det er så meget mig og jeg glæder mig til at fylde resten af pladsen ud med endnu flere ting!


Og det var vist også dét, det kunne blive til på en regnfuld søndag. Jeg har rendt rundt i natbukser og varm trøje hele dagen og agter at blive ved med dét resten af dét, der er tilbage af den og så tænker jeg, at jeg nok lige om lidt burde kigge på nogle artikler, jeg skal have læst til i morgen, hvor det jo er mandag og min første rigtige uge som studerende går igang... Hov.

Jeg håber, I har haft en god og lidt mere produktiv weekend end mig. Jeg er vist kommet til at lave lidt for lidt, men det er måske også egentlig meget okay, nu hvor jeg tænker over det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar