onsdag den 3. september 2014

5 stjerner til 5 sange

Tirsdag og onsdag er fra nu af erklæret som rigtig fine dage - jeg har nemlig fri! Jeps, jeg skal kun på uni tre ud af ugens fem dage. Til gengæld er der så også noget studiegruppe, der skal på plads og nogle (læs: ...mange) ting, der skal læses. I dag har jeg fx brugt tiden på at læse en lang norsk artikel/tekst fyldt med kloge ord om teaterstykker, der tager udgangspunkt i Anders Breivik og så en anden om kunst og nogle regimer. Øhm - ja. Det var ikke fordi, det ikke var interessant, jeg skal nok bare lige til at vænne mig til, hvordan kloge ord også kan være skrevet. Men det var vist også noget med, at det var en lidt svær tekst... Gætter mest på det sidste.

Anywho! Til læsning hører der også musik til (bilder jeg mig i hvert fald selv ind) og til dét formål, har jeg været så smart, at lave en liste med alle de sange, jeg har givet fem stjerner i iTunes i tidens løb. Kender I ikke dét, hvor man pludselig finder ud af, at man har en sang i sit bibliotek, som man havde glemt alt om, men som egentlig er vildt god? Det sker ret tit for mig - det er som jeg ikke kan se skoven for bare træer, så jeg har gjort det til en vane lige at give sangen en vurdering på 5 stjerner, hvis jeg virkelig godt kan lide den og tænker, det er syndt, den bliver glemt. Og så lavede jeg mig en smart spilleliste og - wupti! Og så snakker jeg ikke mere om det, udover I lige kan få 5 stks 5-stjernet sang fra mig:


Stay Alive - Jose Gonzalez. Minder mig om dagene efter min fødselsdag i marts, hvor jeg lige havde fået min radio og brugte mange nætter på at ligge på gulvet, lytte til P6's natradio og fundere over livet og min nyerhvervede alder. Den er go' og hyggelig! Men det er som om, de aldrig rigtig spiller den mere? Synd og skam for jeg er fan!


Human - Gabrielle Alpin. Jeg har vist nævnt det før, men jeg ka' ret godt lide hendes musik og "Human" er ingen undtagelse. Snak lige om at have verdens mest catchy start-line! Jeg synger altid med fra linje ét. Det er smukt (altså, at sangen får mig til at synge med - ikke min sangstemme).


Let Go - jj. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg faldt over sangen, men lige siden har jeg aldrig kunnet få mig til at slå væk, når den bliver spillet. Den er også vildt hyggelig og anbefaler, man skruer højt op og lytter til den i sine høretelefoner. Så bliver den allerbedst.


Another Love - Tom Odell. I kender den sikkert, men det gør den jo ikke mindre god! Hvis der er nogle, der kan redde dagen, så er det Tom Odell, og især med den her sang. Den er tilpas stille, vild, emotionel og rar.


Heavy In Your Arms - Florence and the Machine. Nøj, hvor jeg dog husker det som igår dengang jeg fik soundtracket til Eclipe med posten, styrtede ned på mit værelse og straks satte det i min CD-afspiller. Og først slukkede, da jeg skulle sove. Særligt Heavy In Your Arms blev min alleryndlings fra soundtracket og gjorde, jeg invisterede penge i endnu mere musik fra den herlige Florence og brugte en hel juleferie på at lytte til hendes album. Men det er en anden historie. I hvert fald - den her sang. JEG ELSKER DEN! Og jeg lytter til den alt, alt for sjældent, men når den så endelig bliver spillet; så skruer jeg en tand ekstra op og skråler med så højt, jeg kan!

Bliver I også ligeså glade for at opdage gode, glemte sange, som jeg gør??

1 kommentar: