fredag den 19. december 2014

ÅRET DER GIK 2014 - MUSIK

På Spotify kan man i øjeblikket se, hvad man har lyttet til igennem året - hos mig står der blandt andet, at Sveriges bidrag til Eurovision - Sanna Nielsens Undo - er min allermest spillede sang. Sammen med en masse musical, lidt mere Eurovison og andet godt.

Men i virkeligheden er det kun en brøkdel af, hvad jeg har lyttet til gennem hele året. Jo, jeg har da lyttet til musicals (for jeg har en fantastisk spilleliste derinde med alt, hvad et musicalhjerte kan begære - hvis jeg selv skal sige det), men der er så meget andet musik, der også har defineret mit år -- så hermed dedikeres dette indlæg til dét! Og nå ja - let's face it... Jeg har nok lyttet til væsentligt mere musik i det her år, end jeg har læst bøger. Undskyld(?)!

Hermed kommer mine yndlingsalbums og sange fra året der gik. Hurra!




Alt J - This is all yours
Rart, rart album med gode sange og fascinerende opbygninger. Jeg ved ikke hvorfor, men når jeg lytter til This is all yours, så er det som om, jeg bliver transporteret til en anden verden. Og jeg er vild med det!

Ed Sheeran - x
Ét af sommerens soundtracks. Især I'm a mess - der er min alleryndlings på albummet - forbinder jeg med sommer, sol og at være alene hjemme, skrue helt op for volumen og så bare skråle med!

Blaue Blume - Beau & Lorette (Linker til Spotify) 
Blaue Blume er helt klart blevet ét af de bands, jeg er blevet allergladest for i 2014 og jeg skruer altid en tand højere op, når deres sange bliver spillet i min radio. Særligt Lost Sons of Boys fortjener et lyt!

Lykke Li - I never learn
Det er melankolsk, det er godt og det er smukt! Én af mine største ærgelser er, at jeg ikke fik set hende på Roskilde festival! - men så gik jeg bare hjem og strikkede og lyttede højt til hendes nye album i mine røde høretelefoner. Det var næsten ligeså godt.

First Aid Kit - Stay Gold
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan ikke undgå at blive lidt glad, når jeg lytter til de søde, svenske søstre, som First Aid Kit består af. Deres nye album er vildt godt og har været på repeat ad mange omgange!

Haim - Days are gone

Haim <3 Hvad mere er der at sige?! Det er nok det allersejeste band - gid jeg var ligeså seje som dem! Og ikke mindst skrev ligeså godt musik. Igen er det én af dem, jeg ærger mig enormt meget over, at jeg ikke fik set på Roskilde (fordi jeg først opdagede min kærlighed til deres musik en måned efter - flot Rebecca!) - men jeg har fået lovning på, af min studieveninde, at hvis de kommer til Danmark igen, så tager hun med mig og så skal vi stå på forreste række!

Mø - No mytologies to follow
Undskyld mit sprog, men Mø er fandme sej - og det er hendes debutalbum altså også. Der er et eller andet over hendes sangtekster og melodier, der får mig til at synge med og danse. Selvom jeg jo aldrig gør nogle af delene! (Okay, det er faktisk løgn - men derfor er det stadig ret så godt! Bonus info: Det udkom på min fødselsdag!)

Taylor Swift - 1989
Taylor Swift og jeg går way back - det må vel næsten snart være 6 år siden, jeg første gang lyttede til hende. Dengang i mine spæde teenageår, hvor hendes sangtekster bare talte til mig ("'cause when you're fifteeeeen....") - Måske det også var derfor, jeg blev lidt skuffet i 2012, da jeg ikke rigtig syntes hendes RED var særlig godt. Men .... holy moly, det nye - 1989 - er godt! Får helt lyst til at give det endnu en lytter, som jeg sidder og skriver det her. Taylor Swift 4 ever!

Har I en yndlingsudgivelse fra året - eller har I flere som mig?

2 kommentarer:

  1. Det var da egentlig en genial ting af Spotify, jeg har det ikke selv, så vidste ikke man sådan fik et "tilbageblik", det er lidt sjovt at kigge på, hvad man har lyttet til. Jeg har ikke som sådan en yndlingsudgivelse, men jeg har lyttet meget til bl.a. Ed Sheerans "I see Fire" og Billy Boyds "The Last Goodbye" her i den sidste måned af 2014, eller har min liste også været fyldt med bl.a. Eurovision :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Syntes jeg også! Tror det ville være endnu sjovere, hvis man brugte Spotify regelmæssigt - jeg bruger mest mit iTunes bibliotek på min computer og telefon. :)

      Årh ja! I See Fire er også SÅ god - helt klart også en af mine favoritter fra i år. Generelt syntes jeg, det har været et ret godt musikår. Og high five for Eurovision!

      Slet