onsdag den 25. februar 2015

Gode ting der er sket i dag #2

Engang i november sidste år (har det alt for vildt over, at vi ikke er i 2014 mere!) lavede jeg sådan et indlæg, hvor jeg snakkede om gode ting, der var sket den pågældende dag. Dejlig positivt, og så tænkte jeg, at det jo passende kunne blive en tradition. 1.) Fordi det er godt at tænke glasset som halvt fuldt og ikke halvt tomt og 2.) fordi jeg godt kan lide lister.


  1. Jeg lavede verdens bedste kop kaffe i morges (at jeg så ikke fik den drukket færdigt, fordi jeg sov for længe - det er en hel anden historie)!
  2. Jeg sov længe og var faktisk nogenlunde udhvilet, da jeg troppede op på uni klar til gruppearbejde
  3. Min mor kom i weekenden forbi med laks, kaffe (er I klar over, hvor dyrt sådan noget er!?!?!?), brød og nutella (verdens bedste mor!), så jeg spiste nutellamadder til morgenmad og dansede rundt til radioen... også selvom jeg slet ikke havde tid til det
  4. De har lige spillet James Blake i radioen - ham ka' jeg retti' godt li'! Og så var det endda en ny sang! Sig mig - hvorfor er det lige, jeg ikke vidste, han var ved at lave en ny cd!?
  5. Jeg er lige vågnet efter verdens bedste og mest tiltrængte lur (haha - nej, måske jeg alligevel ikke var så udhvilet i morges), uden forstyrrende drømme (måske det var derfor, jeg var så træt - er I klar over, hvor udmattet man bliver af at drømme, man ikke har mere kaffe??)
  6. Fandt en halskæde, jeg havde glemt alt om. Og så tog jeg den på, solen skinnede og det hele blev bare en tand bedre!


2 kommentarer:

  1. Lyder som en god dag - især det med nutella'en :-)

    SvarSlet
  2. Fantastisk med lidt positivitet! Det lyder som en virkelig god dag, selvom jeg slet slet ikke kan følge med i kaffelegen - jeg er nemlig ikke blevet voksen endnu! :D

    SvarSlet