torsdag den 23. april 2015

Danmark læser

I dag er kampagnen "Danmark læser" blevet skudt igang. Indrømmet: Jeg har ikke fulgt særligt meget med på dén front, men har blot hørt lidt hist og her på de sociale medier. Og jeg synes, det er en knaldgod idé! Se lige om I ikke kan opsnappe en bog eller to, hvis I er heldige! Der er nogle gode i blandt, er jeg helt sikker på.

Selv får jeg dog ikke læst særlig meget i øjeblikket. Faktisk slet ikke noget. Jeg forstår ikke, at jeg engang kunne læse 88 bøger på ét år og føle, det var et nederlag, fordi jeg ike nåede de 100 - når jeg nu sidder her, med én læst bog i ryggen, og synes dét er stort.
Til gengæld er jeg blevet meget mere bevidst om, hvad det egentlig er jeg læser - og jeg læser ikke mere blot for læsningens skyld, som jeg havde en tendens til at gøre engang. Nu læser jeg, fordi det er en god bog. Og fordi jeg har tid, ikke mindst.

Lige i øjebliket går det meste af min læse-kvote (for slet ikke at snakke om den hele) til uni, hvor vi snart er på vej ud i noget eksamenstid, som - hvis jeg skal være helt ærlig - stresser (og skræmmer) mig lidt. Men! Hvis jeg havde tid til at læse - mellem uni, arbejde, teaterture eller i bussen (hvorfor bliver man altid så køresyg, når man læser i bussen?) - så ville jeg bruge min tid på følgende tre bøger, der vist er blevet en smule nedprioriteret midt i kampens hede. Også selvom jeg oprigtigt gerne vil læse dem færdige:


2 kommentarer:

  1. Ah, ja. Jeg får heller ikke læst meget hyggelæsning for tiden. Tiden går med specialeskrivning (og artikellæsning) i stedet.

    Men åh – 'Americanah' er en fantastisk bog! Så skøn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror faktisk også, det var fordi, jeg huskede, du havde rost den, at jeg købte den! :) Er kun et par kapitler inde... glæder mig til at kunne fordybe mig. På et eller andet tidspunkt. Satser på en god, lang sommerferie gør underværker!

      Held og lykke med specialet! :)

      Slet