lørdag den 2. maj 2015

Ny i job



Det var som om, det hele flaskede sig, dengang jeg i januar afleverede eksamensopgave, fik tilbudt kollegieværelse og til og med fik en mail om, at der var nogle, der gerne ville se mig til jobsamtale. Hele min december havde jeg sendt jobansøgninger ud, og pludselig - efter alt for mange "vi er kede af det, men du er ikke kvalificeret nok"-mails i min indbakke - så var der bid.

Lykkeligt flyttede jeg hjemmefra (stadig det største!) og havde min første dag på mit nye job. Det var stille og roligt, men ikke de fedeste arbejdstider og blev egentlig lidt træt af det - det var noget med at sidde foran computeren og skrive til folk. Det var lidt ensformigt, og da jeg - efter jeg havde været der i lidt over en måned - fik en besked om, at de nok alligevel ikke rigtig kunne beholde mig, så var det faktisk helt ok med mig. Praktisk (som jeg er jo er - og også på grund af mine mange ansøgninger), havde jeg et andet job i baghånden, som jeg startede på et par uger efter.

Så nu har jeg fået et nyt arbejde, der passer mig meget bedre - både sådan personligt og med studiet; nu laver jeg kaffe til folk. Jeg tror næsten ikke, det kunne blive bedre! Så skulle det kombineres med noget teater...
Jeg er blevet herre god til at skumme mælk (det er en hel videnskab for sig!), bruge sådan et kasseapparat og kan (næsten) lave en cortardo, hvis du beder mig om det.

Så pointen med det her blogindlæg? Jeg ved ikke rigtig, om der egentlig er en. Måske at det gode kommer til den, der venter (eller sender en milliard ansøgninger ud - jeg får seriøst stadig mails tilbage om, at jeg desværre ikke har fået dét og dét job, jeg søgte tilbage i december... virker det ikke lidt pointless?) - eller, at det er derfor, jeg ikke rigtig er aktiv herinde. Med job, studie og godt vejr, så er det som om, det ikke er helt så fristende at sidde foran computeren, når jeg kommer hjem (udover for at tjekke facebook, selvfølgelig). Eller også er pointen med indlægget, at det skal fungere som grund til, at jeg har enormt ondt i mine fødder, fordi jeg har enormt svært ved at sige nej, og alle mine vagter denne uge derved har været på 9-10 timer. Av.

Jeg håber, at I alle har fået en god, rar start på maj. Er helt sikker på, det nok skal blive en god måned! Når jeg altså lige har fået afleveret pensumlister...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar