mandag den 22. juni 2015

Noget på hjerte

I går var der Reumert-uddelingen - I ved, Danmarks største teaterpris, der egentlig skulle være en festaften. Jeg siger egentlig, for særlig festligt var det altså ikke rigtig. Præmisset for showet var, at der skulle vendes op og ned på, hvordan et awardshow så ud; folk sad på bagscenen i Skuespilhuset, istedet for de røde plyssæder. Umiddelbart en ret god idé og Fix & Foxy, der stod bag, plejer også at lave nogle ret kloge - og gennemtænkte ting - der udfordrer teatergenren.

Det var bare som om, det ikke helt rigtigt fungerede igår. Som om showet ville for meget - havde alt for meget på hjerte, der ikke kunne udtrykkes.
Jeg kan ikke finde ud af, om det bare var fordi, min veninde og jeg ikke sad derinde og blot foran TV-skærmen, eller om det reelt var fordi, det ikke fungerede. Jeg tror, jeg går med den sidste. Det var bare sådan lidt en flad fornøjelse, som man sad der og egentlig havde glædet sig hele dagen til at se det, fordi man nu er sådan et menneske, der rent faktisk har set en del af de nominerede stykker og kender nogle af menneskerne bag (seriøst - min ene underviser fik en Reumert, sammen med holdet for balletten "I føling", dét er sejt! Jeg er fan!).

Nå, men hvad der ikke var en flad fornøjelse, var Det Kongelige Teaters Romeo & Julie, som faktisk lidt var grunden til, jeg hoppede herind for at skrive et indlæg.



Netop lige præcis dén forestilling - der også var nomineret til bedste forestilling, men ikke vandt - kan nemlig ses på dr.dk/TV lige nu. Det er godt nok lang tid siden, jeg sidst har siddet og hulket til optaget teater - hold nu helt op, hvor var den god!
Skuespillerne giver alt hvad de har og den nye iscenesættelse får pustet liv i den gamle tragedie - og selvom man godt ved, hvordan det hele ender, så sidder man inderligt og håber på, at de alligevel nok skal få hinanden. Det er en blanding af nyt og gammelt - og det fungerer!

Den er virkelig flot lavet, og selvom jeg selv følte, jeg (også) fik stukket en kniv i hjertet, da den sluttede - så giver jeg min varmeste anbefaling. SÅ meget værd at bruge 2 timer og 26 minutter på, om man så er interesseret i teater eller ej. Er sikker på, I også vil blæst bagover og sidde tilbage med en ligeså tom fornemmelse i kroppen, som jeg gjorde.

Stykket kan ses HER - men skynd jer, for den ligger kun på DR's hjemmeside én dag endnu. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar