mandag den 14. september 2015

Jeg troede aldrig -

- jeg rent faktisk skulle være produktiv på en mandag. Hvad sker der lige for dét? Jeg har både været på uni, læst til i morgen, lavet pandekagedej og taget en semi-morfar. Og om lidt får jeg besøg af en veninde. Skørt!

- jeg skulle blive sådan en, der cyklede i skole. Men det gjorde jeg altså. I sidste uge hele 3 gange. I dag tog jeg bussen. Måske jeg tager revanche i morgen, hvis ikke vejrudsigten lover regn... så kan det godt være, jeg tog mit ungdomskort frem.

- jeg ville blive så glad for at have tidligere forelæsninger, men det er jeg! Når jeg kommer hjem og indser, at jeg har (stort set) hele dagen foran mig, altså.

- dagen skulle komme, hvor jeg blev træt af Den Store Bagedyst. Men det er jeg altså blevet - det er sgu ikke sjovt mere, når deres kager går i stykker.



(Gæt selv hvilket udsagn, der er løgn. Hint: Der er en grund til, jeg troligt sidder foran tv'et hos min mor hver onsdag aften kl. 20 fra nu af og 8 uger frem...)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar