søndag den 14. august 2016

And so we meet again, Potter


Desperate times call for desperate measures... eller I ved - jeg har lige læst den dér nye Harry Potter-bog færdig. Og så tænkte jeg, at jeg blev nødt til at skrive et indlæg herinde. For jeg er sådan helt fyldt op med tanker og det kribler i mine fingre - for det er en ny Harry Potter-bog. Det er jo fortsættelsen til ens BARNDOM! Det er de karakterer, jeg er vokset op med, der nu pludselig er voksne. Det er SÅ underligt - men samtidig også hyggeligt og nostalgisk. Og vildt at læse en NY Harry Potter BOG (selvom det jo 'bare' er et manuskript).

Det hele startede med, at min veninde - som jeg bor sammen med (roomie-lykke!) - var i London for at se teaterstykket (Misundelig? Hvem? Mig?! (... ret meget)) og havde den med hjem som souvenir til mig - så i går gik jeg igang - tøvende.
Ligesom mange andre, har jeg på det seneste følt, at J.K. Rowling malker universet lidt for meget. Det er lidt ligesom et rigtig god glas saftevand; hælder man for meget vand i, for at glasset skal holde i længere tid, begynder det ikke at smage af særlig meget. Sådan har jeg det lidt med Harry Potter-universet. Og dog. Måske.
Det er nok mest tanken om alle udvidelserne, der gør mig træt i hovedet. For når alt kommer til alt, så kan jeg altså ikke stå for et gensyn med Harry og alle de andre. Der er et eller ved at tage en dyb indånding og dykke ned i det velkendte univers og bare lade det hele skylle ind over sig; at føle sig som 11-årig igen og håbe på at få sit brev til Hogwarts (Spoiler: It never happened).

Og det var også sådan jeg havde det med Harry Potter and the Cursed Child; jeg var tøvende, men langsomt blev jeg overbevist - og så sad jeg pludselig dér midt i mit køkken med en lunken kop te i koppen og vendte den sidste side i bogen og følte mig helt trist til mode.
Det var et virkelig rart gensyn. Og ja - vi kan godt blive enige om, at historien ikke er helt på toppen; den er alligevel skruet sammen på en måde, så man alligevel føler, at man får noget ud af bogen... på en eller anden måde. Den er velkendt, men samtidig også ny. Bedre kan jeg ikke beskrive det.

Så hvad er dommen? Læs den - og tag den for hvad den er. Det er nostalgi på høj plan, men det er faktisk også helt ok med mig, nu hvor det endelig skal være. (Og så er jeg ret vild med Scorpius...)

2 kommentarer:

  1. Becs er tilbage. Shit, jeg er også ret nervøs for at gå igang med den - den ligger og venter på at jeg tager mig mod til ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaa! Eller semi. Nu må vi se. Men jeg savner at blogge - og dét tænker jeg er en god start! :)
      Gør det - i det mindste så bare for ikke at blive spoilet. Der er nogle ret spøjse plot-twists, hvor jeg var sådan: "HVAD!?!?". Er ret glad for, der ikke var nogle, der havde afsløret det for mig! ;)

      Slet